At smile på operationsbordet—den biopolitiske entreprenør
Bibliographic Data
| ID | 12848304 |
|---|---|
| Authors | Alexander Camera (corresponding author), Bent Sørensen (0000-0003-0503-5061) |
| Year | 2003 |
| Volume | 4 |
| Issue | 1 |
| Pages | 31-45 |
| Publication date | 2003-01-01 |
| Open Access | No |
| Type | ARTICLE |
| Venue | Distinktion Journal of Social Theory (JOURNAL) |
| Journal identifiers | ISSN: 1600-910X • E-ISSN: 2159-9149 |
| Publisher | Routledge (PUBLISHER • GB) |
| DOI | 10.1080/1600910x.2003.9672843 |
| OpenAlex | W1997084165 |
| Language | EN |
| References cited | 8 |
I denne artikel søges en affirmativ læsning af Empire, idet fokus er på arbejderens potentiale som biopolitisk arbejder, hvilket munder ud i en diagrammatisering af arbejderen som en potentiel biopolitisk entreprenør. Idet forestillingen og erfaringen af krise gøres til en metodisk pointe, viser analysen nødvendigheden af at vende tilbage til selve produktionens center: ikke blot produktionen af varer, men også af værdier, affekter og sociale relationer, i alt: politik. Det forsøges vist, hvorledes produktion af subjektivitet ikke blot er en teknologi for undertrykkelse, men samtidigt det sted, hvorfra en ny modstand kan tænkes, hvorved den politiske problemstilling bliver etisk. En lille pige, der skal gennemføre en vanskelig operation uden bedøvelse, bliver underholdt af hospitalsklovner, der på denne måde understøtter barnets modstand mod nutiden og viser en ny rolle for kreative og affektive aktører på markedet. Det er en modstandsform, der er immanent markedets logik og kapitalens dynamiske aksiomatik, idet disse aktører arbejder med at værksætte både vare og værdi, innovation og mening. Herved bliver modstandsbegrebet—der i Empire kan forekomme noget abstrakt, ikke mindst på grund af et ikke helt afklaret begreb om ‘multituden’ -til en kategori for alle, idet vi alle i neoliberalismen må være en bliven-arbejder. Her kan så selvet—nu som social realitet snarere end terapeutisk vare eller bourgeois dannelsesideal—forbindes til det absolutte ydre via Foucaults genfundne hellenistiske begreb om enkrateia, en produktiv og fri selvrelation. Dette fremtræder mangfoldige steder i vores samtid, hvilket afsluttende søges vist empirisk: Den biopolitiske entreprenør forbinder overalt forandringens projekt i en ‘kærlighedens praksis’
Art · Humanities · Foucault, Power, and Ethics · Innovation, Technology, and Society · Neuroethics, Human Enhancement, Biomedical Innovations · Philosophy
| Highly cited | No |
|---|