Anmeldelser

Meyer-Dietrichs bog kombinerer på en avanceret måde teori og metode i en dybtgående analyse af en enkelt 4000 år gammel sarkofag.Studiet tager udgangspunkt i en rimelig antagelse af, at det gamle Egyptens optagethed af døden var religiøs, samt i den nok mere tvivlsomme formodning om, at religion afspejler økologiske forhold.Under den dobbelte forudsaetning af, at 1) egypternes forhold til døden var relateret til forestillinger om genfødsel og, at 2) livet i Egypten var afhaengigt af Nilen og dens årlige oversvømmelse, som forandrede ørkenen til en oase, giver det imidlertid god mening at undersøge muligheden for en forbindelse mellem de to cyklusser.Den største del af bogen er viet til en detaljeret diskussion af teksterne på sarkofagen under inddragelse af egyptologisk litteratur.Den ligefremme praesentation af materialet overholder de egyptologiske normer (med undtagelse af nogle få tvivlsomme oversaettelser som fx et participium, der gengives i passiv i stedet for aktiv, s. 176).Alle tekster på sarkofagen oversaettes og klassificeres som enten sarkofag-tekster eller pyramide-tekster.Det er ikke teksternes forløb eller genre, der danner kriterium for oversaettelsens orden, men derimod deres placering på sarkofagen.Denne procedure er logisk nok, eftersom forfatteren forudsaetter den afdødes fysiske tilstedevaerelse i sarkofagen (liggende på siden med hovedet mod øst) og identificerer sarkofagen som en religiøs verden omgivet af himlens og jordens guder.Spørgsmålet om relevansen af den enkelte fortolkning vil altid stå til debat, men denne del af bogens diskussion byder ikke på nogen overraskelser.Så snart forfatteren imidlertid forbinder sarkofagteksterne med de økologiske forhold, traeder hun ud af den egyptologiske diskurs.Trylleformlernes henvisninger til oversvømmelse, vinde og Orion og Sothis (forbundet med overgangen fra ebbe til flod) udlaegges som 'økologiske

Computer Science · European and International Law Studies · Psychology · Public Administration and Political Analysis