Læring som individuel kaprustning

Hvis man for 25 ar siden ville vide noget om laering og slog op i Psykologisk Leksikon (1974), kunne man ikke fa noget at vide derom, men henvistes til at sla op under indlaering, hukommelse og glemsel samt laereprocesteorier. Indlaering og ikke laering var dengang det centrale begreb. I dag er det snarere laering end indlaering, der er kommet i fokus, mens hukommelse og glemsel ofte slet ikke tematiseres. Saledes tager Knud Illeris, professor i uddannelsesforskning pa RUC, i sin bog om aktuel laeringsteor i ( Laering aktuel laeringsteori i spaendingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx) afstand fra hvad han uden videre betegner som „det lidt foraeldede ord indlaering“. Men hvor laering nu i Psykologisk-paedagogisk ordbog (1999) defineres som en „mere eller mindre varig adfaerdsaendring som et resultat af erfaringer, kundskaber og ovelse ved eget valg af aktiviteter, arbejde og opgaver“, der bruger Illeris begrebet laering bredt daekkende for alle processer, der forer til „en varig kapacitetsaendring“. Heraf fremgar det med al onskelig tydelighed, at laering for Illeris ikke nodvendigvis har noget at gore med at aendre adfaerd til det bedre, hvad enten det nu sker pa eget initiativ eller ved andres mellemkomst. Laering drejer sig i stedet for Illeris og mange andre primaert om at Laering som individuel kaprustning

Humanities · Education, Healthcare and Sociology Research · Philosophy · Social and Educational Sciences